I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. (Lukas 2,8).

Hvordan finder et menneske Gud? Svar: Gud kommer til os på vores egn! Han finder os, så vi kan finde ham. Gud bliver menneske og møder os i den kristne menighed, når vi hører evangeliet. Han træder os helt nær i dåbens og nadverens sakramente.

Juleevangeliet fortæller: 

Gud så, hvad han havde skabt og han så, hvor godt det var. ... på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. (1 Mosebog 1,31 og 2,2).

Vi bliver utålmodige, når det, vi har planlagt at gøre og er i fuld gang med, bliver forstyrret af andre. Og utålmodigheden ødelægger vort forthold til hinanden. Vi kan også blive utålmodige med vor egen indsats, fordi vi forestiller os, at vort liv afhænger af, om noget bestemt lykkes for os. Da går vi rundt med en indre utålmodighed og utilfredshed, som om vi var vor egen herre og gud.

To vers i Jakobs-brevet hjælper os:

… og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde ... (Lukas 4,16-20 ) 

Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. (Matthæus 25,34)

Verset er fra Jesu tale om verdensdommen. Han nævner tre årsager til, at de på den højre side bliver salige: 1) De er velsignede af hans Far. 2) De er arvinger. Og 3) det er bestemt af Gud Fader før verdens grundlæggelse.

Had vækker splid, kærlighed skjuler alle overtrædelser. (Ordsprogenes Bog 10,12)

Visdommen fra Ordsprogenes Bog i Gamle Testamente uddybes i Nye Testamente med disse ord:

Først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder. (1 Petersbrev 4,8)

Da sagde Jesus til ham: «Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.» Den kongelige embedsmand svarede: «Herre, kom med derned, før mit barn dør.» Jesus sagde til ham: «Gå hjem, din søn lever.» Manden troede Jesus på hans ord og gik (Johannes 4,48-50)

Troen vokser, når vi hører om underne i Jesu liv. De står i kø i evangelierne. Nej, han leverer ikke de tegn, vi kræver. I stedet giver han os de tegn, vi behøver.

“Og se, der kom nogle til ham med en lam…” (Matthæus 9,2)

Barnet udbryder: "Se!" Den voksne forælder kigger op fra sin mobiltelefon, men der er ikke noget at se. Det er bare barnet, som bliver begejstret over ingenting.

Situationen fortæller noget trist om os voksne, og at vi er ramt af en alvorlig skade: blindhed, overfladiskhed og mangel på interesse og hjælpsomhed overfor det, der er småt og svagt i verden omkring os.

“Husk på hviledagen, så du holder den hellig!” (Det 3. bud, 2 Mosebog 20,8 og Lille katekismus)

Jesus bekræfter gaven i dette bud, når han siger disse gode ord: ”Kom til mig, alle I, som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile!” (Matt 11,28). Her holder han fast ved, hvad budet siger om hvile til krop og sjæl.