Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. … Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: «Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!» ... Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. (Matthæus 17,1.5.8)
Og de kom hen og vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! Vi går under!" Men han sagde til dem: "Hvorfor er I bange, I lidettroende?" (Matthæus 8,25-26)
Jesus var sejlet ud på søen i en båd. Og disciplene fulgte med. Da kom en stærk storm, så båden var ved at gå under. Jesus sov i båden. Disciplene gjorde det rigtige: de ruskede i Jesus og vækkede ham. ”Herre, frels os!” Og da spørger han dem: ”Hvorfor er I bange, I lidettroende?”
Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: «Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.» Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: «Jeg vil, bliv ren!» Og straks blev han renset for sin spedalskhed. (Matthæus 8,2-3)
Ligesom den spedalske ikke vidste, om Gud ville helbrede ham, sådan ved vi heller ikke, hvordan Gud vil føre os her i livet. Heller ikke, når det gælder sygdom. Og vi forstår os ikke på den måde, han har ført os på indtil i dag.
Er tiden inde til at fjerne kirkens alter med den henrettede Kristus på korset og erstatte det med en scene, hvor mennesker optræder med underholdning i en kristen klædedragt? Kristus på korset er jo det slagtede lam. Bør det nyfortolkes i dag, så man undgår at tale om menneskelig synd og død, og i stedet taler mere om velfærd og giver psykologisk bistand i kristendommens navn?
Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham. Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. (Lukas 2,40-42)
Nogle film begynder med slutningen. Man ser et glimt af noget langt henne i handlingen. Det vækker forventninger og hjælper os til at se sammenhænge i filmen. Og derpå går filmen rigtigt i gang.
Sådan får vi lov til at leve vores liv som kristne. Gud viser os i sit ord glimt af, hvordan det vil gå os. I tillid til hans løfter og dåbens pagt kan vi gå ind i det nye år med et godt håb og stor tillid til ham.