Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. (Matthæus 25,34)

Verset er fra Jesu tale om verdensdommen. Han nævner tre årsager til, at de på den højre side bliver salige: 1) De er velsignede af hans Far. 2) De er arvinger. Og 3) det er bestemt af Gud Fader før verdens grundlæggelse.

Alle tre grunde er noget, Gud har gjort helt uafhængigt af os mennesker. Det er grundtonen i Den hellige Skrift, når der tales om vor frelse. For mennesker er det umuligt, men for Gud er alle ting mulige (Matt 19,26).

Men hvad betyder det så, når Jesus fortsætter og siger: “For jeg var syg, og I tog jer af mig…” Jo, her forklarer Jesus, hvordan man kan erkende, at de var velsignede, arvinger og bestemt til evigt liv. Deres gode gerninger er ikke årsags-grunden til deres frelse, men erkendelses-grunden. Deres barmhjertighed mod andre var et vidnesbyrd om, at de levede i troen og i velsignelsen. De gav den videre til andre. Men de så det ikke selv.

Sådan er det med enhver, som tror på Jesus Kristus. Vor Herre Jesus og vore brødre og søstre mærker, at vi er velsignede, og at vi er arvinger og bestemt til evig salighed. Det ses af vore gerninger. De mærker det, også selv om vi ikke selv ved af det. Det understreger Jesus, når han fortæller: Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? (Matt 25,37)

Det, vi selv mærker, er Guds velsignelse. Ja, vi lever af hans tilgivelse og nåde. Vi glæder os over, at Gud gjorde os til sine børn og arvinger i dåben. Og vi hviler i, at Gud besluttede, at vi skulle være hans, længe før vi fik øjne. Vi ser Jesus og alt det gode, han har gjort for os. Han er årsagen til, at vi er salige og bliver frelst.