Du kan hente vores kalender ind i din egen kalender-app, så gudstjenester og arrangementer står side om side med dine egne aftaler. Du opretter abonnementet én gang — derefter holder din kalender sig selv opdateret, når vi tilføjer eller ændrer noget.
Kalenderne er i iCal-format, og det koster ikke noget at bruge.
Kalenderadresser
Martinskirken
Abonnér direkte: 📅 webcal://www.vivit.dk/martinskirken/kalender.ics
Webadresse: 📅 https://www.vivit.dk/martinskirken/kalender.ics
Gratiakirken
Abonnér direkte: 📅 webcal://www.vivit.dk/gratiakirken/kalender.ics
Webadresse: 📅 https://www.vivit.dk/gratiakirken/kalender.ics
Hver menigheds kalender rummer både menighedens egne arrangementer og de fællesarrangementer, der gælder hele kirken.
Kirkeåret
Vi tilbyder også kirkeårets dage som kalender-fil, det viser alle søndage og højtider, uanset om vi holder et arrangement den pågældende dag eller ej.
Abonnér direkte: 📅 webcal://www.vivit.dk/kirkeaar/calendar.ics
Webadresse: 📅 https://www.vivit.dk/kirkeaar/calendar.ics
Sådan gør du
iPhone og iPad
1. Tryk på et af “Abonnér direkte”-linksne ovenfor på din telefon.
2. Bekræft i den boks, Kalender viser.
Sker der ikke noget, kan du i stedet gå til Indstillinger → Apps → Kalender → Kalenderkonti → Tilføj konto → Andet → Tilføj kalenderabonnement og indsætte webadressen. Menupunkterne har lidt forskellige navne fra iOS-version til iOS-version.
Mac
- Åbn Kalender-programmet.
- Vælg Arkiv → Nyt kalenderabonnement.
- Indsæt webadressen, og klik Abonnér.
- Under “Opdater automatisk” vælger du, hvor tit kalenderen skal hente nyt — hver time er rigeligt.
Google Kalender – også på Android
Du skal bruge en computer med en browser. Google Kalender-appen kan ikke tilføje en kalender ud fra en adresse, men når kalenderen først er tilføjet, følger den med på telefonen.
- Åbn Google Kalender på calendar.google.com.
- Klik på plusset ud for “Andre kalendere” i venstre side, og vælg “Fra webadresse”.
- Indsæt webadressen, og klik “Tilføj kalender”.
Outlook.com og Microsoft 365
1. Åbn Kalender i Outlook på nettet.
2. Vælg “Tilføj kalender” → “Abonner fra internettet”.
3. Indsæt webadressen, og vælg “Importér”.
Andre programmer
Næsten alle kalenderprogrammer kan abonnere på en internetkalender — se efter “Abonnér”, “Internetkalender” eller “iCalendar (ICS)”, og brug webadressen.
Godt at vide
- Et abonnement er ikke det samme som en download. Åbner du blot filen, får du et øjebliksbillede, der aldrig opdaterer sig igen. Følg fremgangsmåden ovenfor, hvis kalenderen skal holde sig ajour.
- Din kalender-app bestemmer selv, hvor hurtigt ændringer slår igennem. Vi lægger op til, at den henter nyt hver time. Outlook.com henter typisk hver tredje time, og Google Kalender kan være længere om det.
- Kalenderen dækker den seneste måned og et år frem. Arrangementer, der er ældre end det, falder ud af abonnementet igen.
- Gentagne arrangementer — for eksempel morgenbøn — kommer med som enkelte aftaler, én for hver gang de holdes.
- Abonnementet er en-vejs. Du kan ikke rette i arrangementerne fra din egen kalender, og vi kan ikke se din private kalender.
- Hvis du ikke kan få det til at virke, så prøv at spørge vores webmaster næste gang du ser ham – på søndag, måske?