På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. (Matthæus 27,32)

Det er ikke godt, når mennesker tvinger hinanden. Det må de ikke. Det må vi ikke. Men Gud må godt! Og Gud gør det.

Gud pålagde Adam og Eva vanskelige kår, efter de havde brudt med ham. Det var en tvang, da Gud Herren sagde, at kvinden skulle føde børn i smerte, og at manden skulle svede for at skaffe mad til familien. De havde ikke noget valg.

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: «Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.» Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl. (Matthæus 21,1-5)

Og englen [Gabriel] kom ind til hende [jomfru Maria] og hilste hende med ordene: «Herren er med dig, du benådede!» Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: «Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. (Lukas 1,28-31)

Men Englen sagde: "Herren er med dig! Du er benådet. Du har fundet nåde hos Gud. Du er velsignet. Frygt ikke!" 

En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: «Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?» Jesus sagde: «Få folk til at sætte sig.» Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. (Johannes 6,8-10) 

Jesus havde spurgt sine disciple, hvordan 5000 tilhørere fik noget at spise på et øde sted. En lille dreng gav 5 brød til Jesus. Apostlen anså det for håbløst med ordene: "Hvad er det til så mange?" 

…Så går den [onde ånd] ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.» Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: «Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!» Men han svarede: «Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!» (Lukas 11,26-28)

Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: «Herre, hjælp mig!» (Matthæus 15,25)

Jesus tog disciplene med til udlandet, til Sidons og Tyrus' område. Han ville lære dem at bede. Forinden havde han lært dem Fadervor. Og de kendte Salmernes Gob, som er fuld af de bønner, Gud gav sit folk i Gamle Testamente. De er også Guds gave til os, når vi skal bede.

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: «Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.» (Matthæus 4,1-3).

Jesus hørte en stemme tale til sig. Hvor kom den fra? Fra Skriften? Nej, et andet sted fra! Ubestemmeligt. En tanke. En indskydelse. Det var den Onde, Djævelen. Sådan er fristelser uden afsender, navnløse, for at vi skal overveje, om ikke det er en god ide, en mulighed, ja, det bedste for os.

Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. (Matthæus-evangeliet 3,5-6)

Der var dåb ude ved Jordan. Nogle tog derud for at blive døbt. Andre tog blot ud for at se på.

Da han havde sagt det, råbte han: «Den, der har ører at høre med, skal høre!» (Lukas 8,8)

Når vi går en tur og ser markerne i februar og marts er det en underlig tanke, at der om ikke længe skal sås de dejligste korn, som kunne være brugt til brød. Men landmanden tror på underet og sår sædekornet. Hvilket samspil mellem jord og korn og landmandens tro!

For vel er der såkaldte guder, både i himlen og på jorden -- der er jo så mange guder og så mange herrer. Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham. Men ikke alle har denne kundskab. (1 Korintherbrev 8,5-7)