“Husk på hviledagen, så du holder den hellig!” (Det 3. bud, 2 Mosebog 20,8 og Lille katekismus)

Jesus bekræfter gaven i dette bud, når han siger disse gode ord: ”Kom til mig, alle I, som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile!” (Matt 11,28). Her holder han fast ved, hvad budet siger om hvile til krop og sjæl.

Han prædiker roen ind i vore hjerter, når han siger i bjergprædikenen siger: ”I må ikke bekymre jer for dagen i morgen. Jeres Himmelske Far har omsorg for jer!” Og han lærer os at bede Fadervor, så vi kan hvile hos vores Far i stedet for at bekymre os (Matt 6).

Jesus Kristus lover os også hvile, når vi skal dø. For han siger: “Den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, har evigt liv” (Joh 5).

Der er ikke nogen bedre dag at høre hans ord på end på Herrens dag, søndagen, den dag, han opstod fra de døde! Mon ikke det var derfor, søndagen blev helligdag for de første kristne? Det skal den også være for os!