Da sagde Jesus til ham: «Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.» Den kongelige embedsmand svarede: «Herre, kom med derned, før mit barn dør.» Jesus sagde til ham: «Gå hjem, din søn lever.» Manden troede Jesus på hans ord og gik (Johannes 4,48-50)

Troen vokser, når vi hører om underne i Jesu liv. De står i kø i evangelierne. Nej, han leverer ikke de tegn, vi kræver. I stedet giver han os de tegn, vi behøver.

• Jesus kaldes selv ”under” af profeten Esajas (Esajas 9).
• Hans fødsel var et under: Undfanget af Hellig­ånden, født af en jomfru.
• Betlehems-stjernen var det første tegn.
• Hans liv var et under: han levede i kærlighed.
• Han forvandlede vand til vin ved et bryllup.
• Han helbredte, tilgav, stillede stormen, gav mad til tusinder.
• Hans død på korset var et under: Han bar vore synder og blev vores stedfortræder.
• Hans opstandelse fra graven er et under. Her blev døden besejret!

Saml på Skriftens undere. Det skaber og styrker troen. Og efter sin himmelfart sendte han Helligånden, som herliggjorde og stadig herliggør Jesus for os – i Ordet. Når Helligånden fortæller os om det største under, at Jesu døde for vore synder og opstod påske morgen, befrier han os fra at kræve noget ekstra af Gud, og vi får i stedet lov til at hvile i Evangeliets løfter.

Gud gav sin egen søn hen i døden for os, hvordan kan han da andet end give os alt med ham?  (Rom 8,32).

Her befries vi for modløshed. For vi fritages for at afvente mirakler i os selv eller hos andre. Vi befries for at vente på at vores menighed bliver større, så vi kan missionere, fordi andre kan se noget stort i os. For mission og tro handler jo ikke om, at andre ser noget stort i dig og din menighed, men at de ser, at Jesus frelser mennesker fra skyld og dom.