“Og se, der kom nogle til ham med en lam…” (Matthæus 9,2)

Barnet udbryder: "Se!" Den voksne forælder kigger op fra sin mobiltelefon, men der er ikke noget at se. Det er bare barnet, som bliver begejstret over ingenting.

Situationen fortæller noget trist om os voksne, og at vi er ramt af en alvorlig skade: blindhed, overfladiskhed og mangel på interesse og hjælpsomhed overfor det, der er småt og svagt i verden omkring os.

Evangelierne i Nye Testamente vil have os til at se med barnets øjne. "Og se, der kom nogle til ham med en lam ..." (v2). Det er noget særligt, at en lam mand har venner, som bringer deres lamme ven til Jesus! Det er også noget særligt, når du sammen med andre bruger en halv dag på at bringe hjælpe med at hjælpe en ven ind i menighedens fællesskab om søndagen. Og da især, hvis du gør det hver søndag. Det er en gave at se den oversete og hjælpe de små og svage.

Evangelisten Matthæus fortæller, at Jesus så vennernes tro og tilskuernes tanker. Som vor opstandne Herre, der sidder ved Faderens højre hånd, ser han også vores tro og tanker. Han ser, når vi er lammet af ligegyldighed og har brug for tilgivelse. Han vil vise os andres behov for hjælp. Og han vil hjælpe os med tilgivelse og give os troen og evigt liv.

Bøn: Himmelske Far, giv os troens og hjælpsomhedens øjne tilbage. Amen.

Og her er, hvad vi skal se:

v2 Og se, der kom nogle til ham med en lam, der lå på en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: "Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig." v3 Men nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Han spotter Gud." v4 Jesus så, hvad de tænkte, og sagde: "Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte? v5 Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? v6 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - da siger han til den lamme: "Rejs dig, tag din seng og gå hjem!" v7 Og han rejste sig og gik hjem. v8 Da folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, der havde givet mennesker en sådan myndighed. (Matthæus 9,2-8)