…Så går den [onde ånd] ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.» Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: «Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!» Men han svarede: «Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!» (Lukas 11,26-28)

Det er ikke rart at blive snydt. Og det er endnu værre at blive bedraget. Men værst af alt er at bedrage sig selv. Selvbedrag kan ingen rede sig selv ud af. For man er jo blevet sin egen bedrager. Da behøver vi virkelig hjælp. Sandhed og tilgivelse.

Djævelen arbejder forbitret på at tømme vores andagtsliv for indhold og dreje kirkens budskab bort fra det, Herren gjorde for os ved sin fødsel, liv, lidelse, død og opstandelse. Hvis det sker, da er der plads igen til det, der er værre, ja, meget værre end synd og skyld, som dog kan tilgives. Syv gange værre. Nemlig den moderne vantro, som ikke længere agter evangeliet for noget værd. Og hvem er der så til at redde os ud af bedraget?

Vi får hjælp gennem Jesu ord til en begejstret kvinde i evangeliet. Hun udbryder: Hvor må det være stort at have fået lov til at føde det barn, som er blevet til noget så stort. Tænk at have været den mor, som gav ham bryst. Åh, hun er salig, hvis nogen overhovedet kan være det.

Hertil siger Jesus: Javist. Men det er der nu kun én kvinde, der kunne være salig på den måde, nemlig Jesu mor, jomfru Maria. Nu gælder det i stedet jer. Men der er også salighed til jer: Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.