Da han havde sagt det, råbte han: «Den, der har ører at høre med, skal høre!» (Lukas 8,8)

Når vi går en tur og ser markerne i februar og marts er det en underlig tanke, at der om ikke længe skal sås de dejligste korn, som kunne være brugt til brød. Men landmanden tror på underet og sår sædekornet. Hvilket samspil mellem jord og korn og landmandens tro!

Der er et lignende samspil mellem ord, der bliver talt, og ører og hjerter, der hører tager imod i tro. Ligesom der er mel og brød på vej, når kornet bliver sået i markerne, sådan er der liv på vej, når Jesus Kristus taler sig ind i vores hjerter.

Når mennesker har vendt ryggen til hinanden, er der kun én måde at ændre det på: nemlig at de begynder at tale sammen igen. Ord fra den ene person til den anden person kan bygge bro. Når Ordet kommer med sandhed og kærlighed, kan det genoprette tilliden.

Sådan får Gud også os tilbage, efter at vi vendte ryggen til ham: Han gør det ved sit ord, ved Evangeliet. Derfor prædikes Evangeliet i den kristne kirke, og ud fra den kristne kirke.

Men hvad så, når Guds ord ikke skaber varig tro hos mennesker? Jesus svarer med lignelsen om sædemanden i Lukas kapitel 8. Og hans konklusion er: “Den, som har ører at høre med, han skal høre!”