Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: «Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.» Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl. (Matthæus 21,1-5)

Palmesøndags evangelium er en beretning om, hvad der skete! En af dem, som var med, fortæller om forberedelserne. Han var øjenvidne. Matthæus. Han fortæller, at det, der skete dengang i Jerusalem, var en opfyldelse af Guds løfter ved profeterne. Han siger til os med profetens ord: ”Se, din konge kommer til dig!”

Og tænk, det sker også i den kristne gudstjeneste denne påske. Ja, det sker hver eneste søndag, når Gud samler mennesker i sin kirke om Evangeliet, Dåben og Nadveren. Disse kristne forbereder sig til at synge glad: ”Her er han, som vil favne dig med sin kærlighed, her er han, som vil gavne dig med sin blodig sved.” ”Her er han som vil bære en tornekrans for dig, her er han som skal være din drot evindelig”.

Dengang i Jerusalem bad Jesus sine disciple om at forberede indtoget. To af disciplene hentede æslet og føllet. De andre lagde deres kapper på æslet som saddel. Og folkeskaren skar grene af træerne og lagde dem på vejen for deres konge. Og der blev sunget "Hosianna!" "Herre, frels dog!"

Herren har også os i gang denne uge. Der bliver forberedt. På søndag ser vi resultatet. Blomster på alteret. Nye skønne lys. Et sølvbæger med vin og en tallerken med brød. Salmenumre på væggen. Organisten har øvet. Tre læsninger fra Den hellige Skrift er forberedt. Og en prædiken er ved at blive skrevet under bøn til Helligånden. Alt er næsten klar.

Kirken er Frelsens Hus, når kristne samles om Evangeliet. Se, din konge kommer til dig på søndag! Han indbyder dig til at være med. Når de hellige sakramenter forvaltes, forberedes der med Guds ord, så de kan modtages i tro. Både dåb, skriftemål og nadver. Derfor beder vi for menigheden og for Ordets tjenere. Vi synger: "Hosianna!" "Herre, frels dog!"