1 Peter 3,15 … men I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har.

Gud har givet os et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde (1 Peter 1,3). Det gav han os i dåben. Og han fornyer det for os.

… I, som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud. (1 Peter 1,21)

Det er godt at have et håb til hinanden i en kristen menighed. Håb til de ældre, håb til de unge, håb til børnene og håb til forældre og andre voksne. Man siger også, at ”børnene er kirkens fremtid”.

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. (Første Petersbrev 1:3-5)

Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: «Følg mig!» Og han rejste sig og fulgte ham. Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: «Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?» Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: «De raske har ikke brug for læge, det har de syge.

Markus 2:1-12

Vi har både sjæl og legeme. Sjælen er vores person og vort jeg. Legemet er kroppen med hud og hår. Sjæl og legeme er en enhed. Når man er glad og ved godt mod inderst inde, har legemet det bedst, ligesom et sundt legeme påvirker ens livsmod positivt. Derimod kan det sætte sig spor i legemet, hvis man er knuget af skyld. Og legemlig sygdom kan gøre sjælen træt og tung.

Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér. (Markus 1:35)

Vi skal have vores søvn for at kunne gå på arbejde. Sund og rigtig kost er også afgørende for, at vi har det godt. Desuden er vor kultur fyldt med forslag til, hvordan man "får det godt med sig selv". - Mobiltelefonen kan klare det meste med forskellige apps, som regulerer søvn og kalorieindtag. Og kombineres det med et jævnligt besøg hos en psykolog en en god selvhjælpsbog, klares resten med nogle afspændingsøvelser. Eller hvad?

Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: "Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!" (Markus 1:14-15)

Efter at Johannes var fængslet, sagde Jesus ikke: ”Nu trækker jeg mig. Jeg skal ikke have samme skæbne som Johannes Døber”. Tværtimod. Han begyndte i stedet sin offentlige tjeneste vel vidende, hvad det indebar – mange glæder og velsignelse – og kors og død.

Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr, og englene sørgede for ham. (Markus 1:13)

Vi læser og hører om umoral og bagtalelse, om bedrageri og vold. Mennesker udnytter hinanden. Vi hører om det hos naboens og ude i byen. Det sker blandt politikere og forretningsfolk. Og vi snakker om det.

Bibeltekst: Markusevangeliet 1,1-5: 
v1 Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. v2 Som der står skrevet hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. v3 Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne! v4 således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse. v 5 Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.

Sl 68,1-36: Hos Gud Herren er der vej ud af døden (v21)

Idé til bibellæsning uge 20, 17.-23. maj 2021

Herrens ånd fylder jo hele verden; da den holder alting sammen, har den kundskab om alt, hvad der siges. (Visdommens Bog 1,7)

Man. 17.5. Sl 80: Lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst (v20).

Tir. 18.5. 2 Mos 21,1-17: Retsregler om trælle, drabsmænd og menneskerøvere

Ons. 19.5. 2 Mos 21,18-22,14: Retsregler ved skænderi og ved uforsætlige ulykker