Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: "Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!" (Markus 1:14-15)

Efter at Johannes var fængslet, sagde Jesus ikke: ”Nu trækker jeg mig. Jeg skal ikke have samme skæbne som Johannes Døber”. Tværtimod. Han begyndte i stedet sin offentlige tjeneste vel vidende, hvad det indebar – mange glæder og velsignelse – og kors og død.

- Hvor fik han modet fra? Fra Dåben! Jesus var jo kort forinden blevet døbt af Johannes i Jordan. (Markus 1,9-11). Gud havde fra himlen sagt til Jesus:  "Du er min elskede søn, i dig har jeg velbehag!" Skulle Jesus da give op, fordi Johannes var fængslet? Nej, nu var tiden kommet, hvor Evangeliet skulle forkyndes i Galilæa og Judæa.

Jesus var selv hovedindholdet i Evangeliet. Han skulle hjælpe mennesker i al lidelse og nød. Han skulle forkynde om Himmeriget og selv dø på korset og besejre dødens magt påskemorgen. Og det, han dengang begyndte med, det fortsætter den dag i dag gennem den kristne kirke!

- Og hvor får vi modet fra til at leve som kristne, så vi ikke trækker os, når livsopgaverne bliver tunge? Fra dåben og fra Guds ord til os, fra Evangeliet om Jesus, som fortæller os, at vi er uendeligt meget værd.

Når livet går os imod, må vi bare holde endnu mere fast ved vort kald og opgave i familien, ægteskabet, samfundet og i den kristne menighed. For vi er ved troen og dåben forenet med Jesus Kristus. Kristne hører hjemme i gudstjenesten om søndagen. Og vi er under Guds beskyttelse nat og dag. Når vi hører evangeliet om Jesus, giver Gud os mod til at leve. Amen.