Herodes havde ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende. (Markus 6,17)

Vi vil hellere roses end revses. Og vi er tilbøjelige til at vælge sjov og underholdning frem for alvor og nærgående spørgsmål.

Alligevel ønsker ingen af os at blive snakket efter munden. Det er ikke godt, når venner ikke tør sige hinanden sandheden. Og det er uholdbart, hvis vi får ret, når vi faktisk har uret.

Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, og han gik ind og sagde til dem: «Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.» De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. Så tog han barnets hånd og sagde til hende: «Talitha kum!» -- det betyder: «Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!» Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. (Markus 5,38-42)

I evangelierne fortælles om en kvinde, som havde lidt af blødninger i tolv år. Hun havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. Alt håb var ude. Men hos Jesus Kristus blev hun hjulpet.

Hun tænkte: “Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.” Og straks udtørredes kilden til hen­des blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen (Markus 5,28-29).

Markus 5,19-20

Til hverdag tænker vi ikke så meget over, hvad det betyder at kunne komme hjem. Men efter endt ferie eller udlandsrejse, eller når man som soldat vender hjem fra udstationering i krigszone, er det noget særligt at komme hjem. - På den anden side er det ikke alle, som har nogen at komme hjem til. Måske tog krigen alt. Måske ødelagde man selv så meget for ens egne, at man ikke længere var ønsket det sted, hvor man engang havde sit hjem.

Markus 4,38-41

Storme ryster os kun sjældent, når vi oplever dem på landjorden. Træer kan vælte, og tagsten kan flyve af. Men det truer ikke vores person og eksistens. Desuden dækker stormskadeforsikringen som regel de værste skader.

Det er anderledes, når man oplever en storm på havet. Da beroliger det ikke, at skibet er godt forsikret. Kahytten giver heller ikke tryghed. For stormen har rejst havet, så skibet helt og holdent er i stormens vold.

Vi har ører at høre med. Hvilken gave! Hvilket under at kunne komme i kontakt med andre mennesker: med venner, børn, nabo og ægtefælle. Alle har vi dagligt brug for at tale med et medmenneske, både at lytte til andre og at blive lyttet til. Det kan få psykiske konsekvenser, hvis vi lever i isolation. Vi er ikke skabt til ensomhed, men til fællesskab med andre mennesker. Og vi er skabt til fællesskab med vores Gud og skaber.

For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor. (Markus 3,35)

Min bror, søster og mor! Hvad ligger der ikke i disse tre navne! Et nært forhold, hvor der er indbyrdes tillid og tryghed. Her kan vi regne med omsorg, hjælp og beskyttelse. Tænk, at være Jesu bror, søster og mor!

Sammenhængen, Jesus sagde dette i, viser os mennesker forsamlet hos Jesus for at lytte til hans undervisning og få hjælp. I den situation kom hans mor og brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor.

Så kom han [Jesus] hjem, og der samledes igen en skare, så de ikke engang kunne komme til at spise. (Markus 3,20)

Der findes en regel om 11 timers sammenhængende hvileperiode i en ansættelse. Det er godt i et samfund, hvor mange er tilbøjelige til at presse både sig selv og andre for pengenes og produktionens skyld.

Han udvalgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike. (Markus 3,14)

“De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.” (Markus 2,17)

Hvad har Jesus med prostitution og økonomisk kriminalitet at gøre? Hvad laver han sammen med mennesker fra disse miljøer? Hvis man tror på Gud og vil være et ordentligt menneske, hvordan kan man da have noget som helst med sådanne grupper at gøre?