Hofnar eller hofprædikant?
Herodes havde ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende. (Markus 6,17)
Vi vil hellere roses end revses. Og vi er tilbøjelige til at vælge sjov og underholdning frem for alvor og nærgående spørgsmål.
Alligevel ønsker ingen af os at blive snakket efter munden. Det er ikke godt, når venner ikke tør sige hinanden sandheden. Og det er uholdbart, hvis vi får ret, når vi faktisk har uret.