Bibeltekst: Markusevangeliet 1,1-5: 
v1 Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. v2 Som der står skrevet hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. v3 Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne! v4 således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse. v 5 Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.

Evangeliet betyder "godt budskab". Det er en beretning om Jesus Kristus. Evangeliet fortæller, at han er Guds Søn, som blev menneske, født af jomfru Maria. Det er fortællingen om alt det gode, han gjorde for mennesker i nød. Evangeliet indeholder også hans undervisning og prædikenen. Og det slutter med hans død på korset og opstandelsen fra de døde. Evangeliet fortæller, at han gav sit liv i vort sted. Guds Søn bar menneskers synd og led straffen for os. Og han sejrede over døden ved sin opstandelse.

Men hvordan begynder det? Der er to svar på spørgsmålet.

Det ene svar er, at det begyndte med profeterne, som skrev i Gamle Testamente, at Gud lovede at sin søn, og at han blev født i Betlehem. Det er evangeliets begyndelse.

Det andet svar har vi i Markusevangeliet 1,1-5: Evangelisten Markus fortæller, at begyndelsen på evangeliet var, da Johannes Døber prædikede i en ørken. Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham og blev døbt, idet de bekendte deres synder. Evangeliet begyndte i dem, som hørte Døberens prædiken, indrømmede hvad de havde gjort forkert, og fik tilgivelse i dåben.

Evangeliet begynde på samme måde i os. Det sker, når vi hører en kristen prædiken og bliver døbt. Eller når vi hører en kristen prædiken og det går op for os, hvad vi fik i vor dåb - nemlig tilgivelse. Da vender Gud os fra skyld til tilgivelse, fra håbløshed til håb, fra død til liv. Ja, evigt liv. Det bliver vores, når evangeliet begynder i os.