Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." (Matthæus 2,13-15)
“Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” (Lukas 2,12)
De fleste er enige om, at religion bygger på følelser og forestillinger. Men de færreste ved, at kristendom er noget helt andet. Måske fordi vi kristne er tilbøjelige til at bygge troen på de følelser og forestillinger, vi får fra Bibelen og det kristne fællesskab i stedet for at bygge på Bibelens ord i sig selv. Hvordan skulle andre da kunne tro noget andet?
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. (Lukas 2,1)
Men for jer, der frygter mit navn, skal retfærdighedens sol stråle frem, under dens vinger er der helbredelse.
– Malakias' Bog 3:20
December er årets mørkeste måned. Derfor tænder vi ekstra mange lys: lys i køkkenet og stuen; lys på gader og i butikker. Vi gør også, hvad vi kan, for at tænde lys i hinandens hjerter. For vi er fælles om at føle, at der er brug for lys og glæde hos os mennesker.
Denne uge er sidste uge i det gamle kirkeår. Og vi kan glæde os med ord fra en salme, som er skrevet netop til den sidste søndag i kirkeåret.
Vers 1 lyder sådan:
Herre Kristus, dig til ære slutter vi vort kirkeår;
trøstig kan vor afsked være, advent kommer, som det går;
ordet vil sin røst udsende, Ånden vil sit orgel slå,
troens alterlys vil brænde, indtil jorden skal forgå.
“Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.” Matthæus 25,31ff
Mens han talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: "Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve." Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple. Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. (Matthæus 9,18-20)
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem: "Salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres." (Matthæus 5,1ff)
Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting. (Markus 6,32-34).
Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: «Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.» For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise. Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. (Markus 6,30-32)
Efter arbejde er der brug for hvile. Det hører med til at være menneske. Sådan er vi skabt. Ligesom vi har brug for mad og drikke, har vi også brug for søvn og hvile.