Levende håb – i liv og død

Uge 29, 19.–25. juli 2021

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. (Første Petersbrev 1:3-5)

At håbet er levende betyder, at det har liv i sig selv. Det er levende, fordi Jesus Kristus er opstået fra de døde. Han lever og giver håb til mennesker midt i deres håbløshed. Ja, han rejser os fra graven til sidst.

Derfor kan vi som kristne håbe, også når vi rammes af frygt og ikke tør håbe på noget som helst hos os selv. For Jesus Kristus er opstået fra de døde og kommer til os i mørkets og dødens dal. Han kommer til os i lidelsen og smerten. Han kommer til os i skylden og ensomheden. Han giver os levende håb, når alt håb er ude.

Det gør han ved Evangeliet, som vi hører i bibellæsning derhjemme, i skriftlæsning, bibelundervisning og prædikener i den kristne menighed. Og ved Sakramenterne (dåb, skriftemål og nadver), hvor han genføder os, tilgiver osog giver os sit Jesu legeme og blod.

Til det håb blev alle døbte genfødt. Og i det håb bliver en kristen begravet. I det håb kan du leve hele livet i tillid til Jesus Kristus, som opstod fra de døde.