Amerikansk fodbold
Kære alle,
Tiden er fløjet afsted, og nu er anden uge overstået på studiet. Når jeg ikke studerer og sover, dyrker jeg også sport, og så har Chris og jeg en tradition med at se amerikansk fodbold, både på universitetsniveau og professionelt niveau. Det er noget, der samler amerikanere, og selvom det tager meget lang tid, er det underholdende at se.