Amerikansk fodbold

Artikelserie:

Kære alle,

Tiden er fløjet afsted, og nu er anden uge overstået på studiet. Når jeg ikke studerer og sover, dyrker jeg også sport, og så har Chris og jeg en tradition med at se amerikansk fodbold, både på universitetsniveau og professionelt niveau. Det er noget, der samler amerikanere, og selvom det tager meget lang tid, er det underholdende at se.

I næste uge kommer der til at være lidt travlt, fordi jeg er blevet inviteret ud til en menighed, som har 100 års fødselsdag, sammen med min professor. Her skal vi se, hvordan kirken i storbyen er kirke, fordi alle mennesker har brug for Jesus, også folk inde i byen. Det glæder jeg mig til at se. Men jeg glæder mig også over jeres beskeder og takker for, at I også sender respons på min nyhedsmail.

Vi ved, at Jesus er vores opstandne Herre og Frelser. Det er også det, som vi hører i evangeliet nu på søndag, at vi sandelig skal opstå. Ikke bare på den yderste dag, men vi skal leve, og det er sandt. Det er vores håb, også når det ser håbløst ud.

I Kristus

Stefan