Evangelisation blandt vores nærmeste

Artikelserie:

Kære alle,

I denne uge har jeg oplevet en masse. Jeg har faget Paulus' breve, og for nogle uger siden havde vi evangelisationsuge. Det betyder, at vi har fordybet os i, hvad Bibelen siger om at dele evangeliet med dem, som ikke kender det. Vi talte især om, hvordan Paulus gik til både jøder og hedninger. Hos jøderne tog han udgangspunkt i skrifterne og pegede på, at Jesus er den lovede Messias. Hos hedningerne mødte han mennesker dér, hvor de var, og brugte nogle gange deres egen referenceramme. Han stoppede ikke dér, hvor de var. Han forkyndte, at Jesus er kommet for at frelse det fortabte.

Det er vigtigt at blive mindet om, at det kan være en lang proces at tale med mennesker om, hvem Jesus er. Paulus gav ikke op, selvom det nogle gange var svært. For os siger det noget om, at vi bekymrer os for vores nærmeste, så de også får lov til at høre om Jesus. Men Paulus lod dem ikke bare være, hvor de var. Han plantede kirker og indsatte præster, så troen kunne bæres videre i fællesskab. Hebræerbrevet minder os om, at vi ikke skal forlade forsamlingen, men komme glad og trofast til gudstjeneste. Det er netop dér, vi får næring til troen, og hvor vi sammen bliver sendt ud igen.

Det var lidt om min uge, og jeg glæder mig til at se jer snart.

I Kristus
Stefan