Kære alle,
Endnu en uge er nu gået, og da jeg skrev sidst, var jeg på vej mod storbykirken i Chicago for at fejre 106 års jubilæum. Det var en kirke, som har oplevet lidt af hvert. De har haft en skole, de har haft forskellige præster og undervisere igennem tiden, og nu var det også tid til, at de var nødt til at have et andet fokus, nemlig på migranter og spansktalende kristne.
Det var dejligt at snakke med nogle af dem, som har oplevet de forandringer, der er sket, når man er i en kirke i den store by, hvor man møder mange forskellige personligheder, mange forskellige mennesker med mange forskellige baggrunde. Alle disse mennesker har brug for Jesus. Derfor var det dejligt at se deres trofaste tjeneste, men der var også smerte involveret, som der jo er, når man driver kirke. Det kan ikke altid være lige let. Men det har Jesus heller ikke lovet os. Han har lovet os, at han vil være hos os alle dage indtil verdens ende.
Det var en lang tur, både frem og tilbage, små 11 timer i alt, men vores professor delte ud af sine erfaringer og lærte os om alle de små ting, som man ikke bare ser i hverdagen.
Jeg tænker på jer derhjemme, og nu kommer Rebecca også over her på mandag, og det bliver så godt!
I Kristus
Stefan