Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, og han gik ind og sagde til dem: «Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.» De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. Så tog han barnets hånd og sagde til hende: «Talitha kum!» -- det betyder: «Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!» Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. (Markus 5,38-42)

Nye Testamente er oprindelig skrevet på græsk, den tids verdenssprog. Alligevel findes der enkelte sætninger, som står tilbage på det hverdagssprog, Jesus og apostlene også talte: aramæisk. De skar sig ind i tilhørernes bevidsthed og står også uoversat i vore bibler. Fx "effatha!" i fortællingen om en døvstum, der fik åbnet sine ører (Markus 7,34). Effatha betyder "luk dig op!" Og “Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?”, som Jesus råbte på korset (Markus 15,34). Det betyder "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!"

“Talitha kum!” betyder: “Lille pige (talitha), rejs dig op (kum)!” (Markus 5,41). Jesus sagde sådan til en pige på 12 år. Hun havde været alvorligt syg, men var død. Hendes far, Jairus, havde sendt bud efter Jesus. Men da Jesus kom til huset, var pigen stiv og kold. Han tog hendes hånd og sagde: “Talitha kum!”Jesus greb ind overfor dødens magt. Hvilken glæde for pigens forældre og for os.

“Talitha kum!” peger frem mod Jesu egen død langfredag og hans opstandelse påskemorgen. Jesus kunne med sit ord oprejse pigen fra døden, fordi han selv er opstandelsen og livet.

"Talitha kum!" peger også videre frem på dommens dag, hvor alle mennesker skal høre hans røst: "Menneske, stå op!" Og da får støvet ånd og liv. Og de, som ved tro og dåb blev Guds børn her i livet, skal opstå til evigt liv.