Han udvalgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike. (Markus 3,14)

Matthæus, Johannes, Jakob, Peter, Thomas og Filip. Det er navnene på nogle af de mænd, Jesus kaldte som sine apostle. En af dem var tolder. Flere var fiskere. De var tolv i alt. Om dem alle gjaldt det, at de var almin­delige mennesker i deres sam­tid. De havde ingen høj uddannelse. De blev ikke rige og personligt berømte. De blev hverken hærførere eller kejsere. Og de blev ikke hædret på deres gamle dage. Derimod blev de fleste af dem hen­rettet for deres tros skyld.

Men hvorfor blev sådanne ubetydelige menne­sker alligevel kendt verden over, så vi også kender deres navne, ja endog opkalder vore børn efter dem her to tusinde år senere? Fordi Jesus gjorde dem til sine apostle! Det var deres hemmelighed. De lærte Jesus at kende som Guds Søn og verdens eneste Frelser. De stolede på, at han var med dem alle dage. Og de vidste, at han havde udsendt dem. De vidste, at det ord, de fik af Jesus, var Guds frelsende ord til mennesker. 

Dermed har Jesus også gjort os og vores tro på Gud afhængig af apostlenes ord. De evangelier og breve, som vi har i Nye Testamente, er ikke skrevet af berømte og kloge forfattere og videnskabsfolk. Men de er skrevet af mænd, som Jesus udvalgte, for at vi til alle tider skal høre Guds ord og lære ham at kende som vores eneste frelser.