Nogle film begynder med slutningen. Man ser et glimt af noget langt henne i handlingen. Det vækker forventninger og hjælper os til at se sammenhænge i filmen. Og derpå går filmen rigtigt i gang.

Sådan får vi lov til at leve vores liv som kristne. Gud viser os i sit ord glimt af, hvordan det vil gå os. I tillid til hans løfter og dåbens pagt kan vi gå ind i det nye år med et godt håb og stor tillid til ham.

Sådan gjorde Herren med Abram. Herren sagde til Abram: "Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes." Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan. (1 Mosebog 12,1-4)

Abram så i glimt et nyt land og den velsignelse og beskyttelse, Gud ville give ham. Derfor drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham. ”Forlad dit land, din slægt og din fars hus!” - Vi får ikke at vide, under hvilke omstændigheder, om han måtte kæmpe en indre kamp, om han gjorde modstand, om han græd, eller om han var overbevist fra starten. Men vi får at vide, at Abram var femoghalvfjerds år (75). Vi ser en ældre mand for os. Han havde prøvet meget hidtil og var nok klar til at sige: ”Nu kan det være nok. Jeg orker ikke noget nyt.” Men da han så i glimt, hvordan det ville gå ham, drog han afsted.

Sådan et menneske kan begive sig ud i noget nyt og ukendt med håb og tro! Og mennesket er dig, som er døbt og tror på Jesus. Din motivation og drivkraft kommer ikke indefra dig selv, men fra Herren, som giver dig tro og håb.

Når vi hører hans plan og løfte, kan vi drage afsted med håb og i tro. Filmen er begyndt. Og vi kender afslutningen, når vi kender evangeliet om Jesus.