Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. ... Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. (Johannes 15 v1 og 9)

Jesus sagde til ham: «Rejs dig, tag din båre og gå!» Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Men det var sabbat den dag. (Johannes 5,8-9)

Ved at lade manden bære rundt på sin båre på sabbatsdagen skabte Jesus røre iblandt jøderne. Båren fortalte jo to ting: at manden, som engang var lam, nu var rask, og at det var Jesus, som havde gjort ham rask. Og det var provokerende, at han på hviledagen bar sin båre i strid med jødernes regler.

Men den, der vil være stor iblandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at give sit liv so løsesum for mange (Matthæus 20,28) 

“For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.” (Matthæus 12,40)

Profeten Jonas’ ophold i havdyret blev ikke hans undergang, men hans redning. Senere blev det også til redning for indbyggerne i Nineve, som han prædikede for. De omvendte sig ved Jonas' prædiken.

Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. (Matthæus 11,16ff)

”Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn!”

Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Fra fiskens bug bad Jonas til Herren sin Gud. (Jonas' Bog 2,1-2)

Jonas er en ulydig profet. Han flygter bort fra Gud. Men en stor fisk er lydig. Den gør, hvad Herren befaler den at gøre. Jonas var døden nær, men blev reddet af Herren gennem det store havdyr. Her viser Gud Jonas og os, at han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. Jonas bliver ydmyget og frelst. Gud ydmyger og frelser.

Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. (Matthæus 10,26-27)

Sandheden om menneskelivet kender ingen af os fra os selv. Den må åbenbares for os af Skaberen, Frelseren, Livgiveren. Og den åbenbaring kaldes Evangelium! Glædeligt budskab.

Jesus siger: ”For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene.” 

Den unge mand sagde: «Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?» Jesus sagde til ham: «Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!» (Matthæus 19,20-21)

En rig ung mand kommer til Jesus og spørger, hvad han mangler for at få evigt liv. Han er optaget af sin egen lykke her på jorden. Den har han opnået ved rigdom. Men han er også optaget af at få del i evig lykke, når han skal dø. Derfor spørger han: "Hvad mangler jeg?"

Jesus spurgte sine disciple: “Men I, hvem siger I, at jeg er?”
Simon Peter svarede: “Du er Kristus, den levende Guds søn.”
Og Jesus sagde til ham: “Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene.”

(Matthæus 16,15-17)

Ef ter små tre års vandring sine disciple spurgte Jesus dem: "Hvem siger I, at jeg er?" Da svarede de, at han var Kristus, Messias, dvs. den salvede, frelseren, skulle komme og frelse sit folk fra deres synder.

I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.'
Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer (Matthæus 5,43-44)

Kærlighed til fjenderne, det er hovedtemaet i evangeliet. Ikke blot i Jesu krav til os, men også i hans eget liv for os. Han underviste om det i sin første store prædiken, Bjergprædikenen. Og I det sidste ord, han sagde før sin død på korset, gjorde han selv alvor af det. Her bad han: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!” (Lukas 23,43).