Ugens andagt 2026

Den dag skal I bede i mit navn, (Johannes 16,26)

Hvad skal du gøre, når du ikke kan bede til Gud? Bønnen er tavs. Du har ikke ordene. Du ville gerne, man bønnen er tom.

Når du ikke kan bede, kan du lytte. Lyt til ham, som du gerne vil bede til. Hør, hvad han har gjort for dig. Hør om Jesus Kristus. Læs Johannesevangeliet kapitel 13-17 og lyt. Gå i kirke, hvor evangeliet blive læst op for dig og prædiket ind i dit hjerte.

Jesus krævede ikke af sine disciple, at de skulle præstere en bøn. Han talte i stedet til dem. Og da kom bønnen som en gave.

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: «Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.» (Johannes 8,31-32)

Forestil dig, at du er meget syg og opsøger en læge. Lægen finder hurtigt ud af, hvad du fejler. Han fortæller dig om den behandling, som kan gøre dig helt rask. Og han skriver en recept på den medicin, du har brug for. - Hvad skal du nu gøre for at blive rask? Tage medicinen!

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! (Johannes 14,1)

Det var aftenen før Jesus døde. Disciplene var bange, ja forfærdede. Det forfærdelige var, at de ville svigte deres Mester! Det havde Jesus fortalt dem. Og han havde sagt, at han ville gå et sted hen, hvor de ikke kunne komme. Det lød forfærdeligt. - Hvad kunne trøste dem i denne situation? 

Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. Og Jesus råbte med høj røst: «Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.» Da han havde sagt det, udåndede han. (Lukas 23,44-46)

Al verdens ondskab angreb Jesus langfredag: fjender, djævelen, romere og jøder. Han blev også svigtet af sine egne disciple. Simon Peter fornægtede ham, Judas forrådte ham. Det kunne ikke blive meget værre.

Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: «Det er fuldbragt.» Og han bøjede hovedet og opgav ånden. (Johannes 19,30)

Jesus er det eneste menneske, som ved sin død med rette kunne sige: ”Det er fuldbragt!” ”Det lykkedes!” Han havde gjort alle ting vel livet igennem. Han havde også opfyldt alle de løfter, Gud gav i Gamle Testamente. Han levede det sande menneskeliv for os alle. Han bar vor skyld og døde for os. Og tredje dag opstod han. Han overgav sit liv til tjeneste og gjorde Guds gode vilje.

Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: «Jeg tørster.» Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. (Johannes 19,28-29)

Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: «Elí, Elí! lemá sabaktáni?» -- det betyder: «Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?» (Matt 27,45-46 og Markus 15,34)

Jesus havde aftenen i forvejen bedt sin far: "Hvis det er muligt, så lad mig blive fri for dette bæger (vredens bæger)." Men hans far svarede, at det ikke var muligt. For Gud ville frelse mennesker fra deres synder ved, at hans Sønnen led menneskehedens straf.

Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: «Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!» Men den anden satte ham i rette og sagde: «Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.» Og han sagde: «Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.» Og Jesus sagde til ham: «Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.» (Lukas 23,39-43)

Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: «Kvinde, dér er din søn.» Derpå sagde han til disciplen: «Dér er din mor.» Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. (Joh 19:25-27)

Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. Men Jesus sagde: «Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.» Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem. Og folket stod og så på. (Lukas 23,33-35)

Når Jesus sådan går i forbøn for sine fjender, har vi virkelig grund til at bede: Forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere.