Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: «Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.» (Johannes 8,31-32)

Forestil dig, at du er meget syg og opsøger en læge. Lægen finder hurtigt ud af, hvad du fejler. Han fortæller dig om den behandling, som kan gøre dig helt rask. Og han skriver en recept på den medicin, du har brug for. - Hvad skal du nu gøre for at blive rask? Tage medicinen!

Men hvad så, hvis lægen siger til dig før du går ud af døren: ”Jeg har lige et meget vigtigt spørgsmål: Tror du på, at medicinen virker?” Forundret svarer du: ”Jo. Jeg stoler bare på det, du siger. Du er jo min gode læge. Og jeg vil gøre, som du sagde: tage to piller tre gange om dagen i 14 dage.” - Men forestil dig så, at lægen og igen spørger: ”Men tror du det også?” Da vil du måske blive lidt underlig tilpas og spørge: ”Men virker det kun, hvis jeg tror? Er det måske kalktabletter? Er det placebo du giver mig, så det kun virker, hvis jeg tror? – Er det det, du prøver at fortælle mig?”

Er det sådan med den kristne tro? Er det styrken i din tro, som frelser dig? Eller er det sandheden i Jesu ord, som frelser? Det er det sidste! Jesus siger jo til os, som er kommet til tro tro på ham: ”Bliv i mit ord, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie!”  Når vi har hørt evangeliet om Jesus, og hvad han har gjort for os og er vor frelser, da skal vi forkusere på, hvad han har sagt. Det, som redder os, er ikke troen i siv selv, men hans ord, som vi tror på. Sandheden i Evangeliet redder os, ligesom det er lægens ord og indholdet i den medicin, han giver dig, der gør dig rask. Tag den. Spis den. Brug den, sådan som han har sagt. Og hvis du kommer i tvivl, da brug den alligevel. For den virker. Det er ikke placebo.

Sådan er det med Jesu ord og sakramenterne, dåben og nadveren. Det er sandheden i dåben og nadveren og i evangeliets ord, der redder os. Det tror en kristen på.