Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!” (Lukas 23,34)

Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. (Johannes 17,22-23)

Jesus beder til sin Fader for alle, som ved apostlenes ord kommer til tro på ham. Jesus beder om, at de fuldt ud skal blive ét.

Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” (Johannes 17,1-3)

Den dag skal I bede i mit navn, (Johannes 16,26)

Hvad skal du gøre, når du ikke kan bede til Gud? Bønnen er tavs. Du har ikke ordene. Du ville gerne, man bønnen er tom.

Når du ikke kan bede, kan du lytte. Lyt til ham, som du gerne vil bede til. Hør, hvad han har gjort for dig. Hør om Jesus Kristus. Læs Johannesevangeliet kapitel 13-17 og lyt. Gå i kirke, hvor evangeliet blive læst op for dig og prædiket ind i dit hjerte.

Jesus krævede ikke af sine disciple, at de skulle præstere en bøn. Han talte i stedet til dem. Og da kom bønnen som en gave.

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: «Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.» (Johannes 8,31-32)

Forestil dig, at du er meget syg og opsøger en læge. Lægen finder hurtigt ud af, hvad du fejler. Han fortæller dig om den behandling, som kan gøre dig helt rask. Og han skriver en recept på den medicin, du har brug for. - Hvad skal du nu gøre for at blive rask? Tage medicinen!

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! (Johannes 14,1)

Det var aftenen før Jesus døde. Disciplene var bange, ja forfærdede. Det forfærdelige var, at de ville svigte deres Mester! Det havde Jesus fortalt dem. Og han havde sagt, at han ville gå et sted hen, hvor de ikke kunne komme. Det lød forfærdeligt. - Hvad kunne trøste dem i denne situation? 

Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. Og Jesus råbte med høj røst: «Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.» Da han havde sagt det, udåndede han. (Lukas 23,44-46)

Al verdens ondskab angreb Jesus langfredag: fjender, djævelen, romere og jøder. Han blev også svigtet af sine egne disciple. Simon Peter fornægtede ham, Judas forrådte ham. Det kunne ikke blive meget værre.

Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: «Det er fuldbragt.» Og han bøjede hovedet og opgav ånden. (Johannes 19,30)

Jesus er det eneste menneske, som ved sin død med rette kunne sige: ”Det er fuldbragt!” ”Det lykkedes!” Han havde gjort alle ting vel livet igennem. Han havde også opfyldt alle de løfter, Gud gav i Gamle Testamente. Han levede det sande menneskeliv for os alle. Han bar vor skyld og døde for os. Og tredje dag opstod han. Han overgav sit liv til tjeneste og gjorde Guds gode vilje.

Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: «Jeg tørster.» Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. (Johannes 19,28-29)