Han giver liv, når han taler til os

3. s. i fasten (II), 8. marts 2026 (LGJ) i Aarhus og København
Salmer: 171, #1, #4, 155 // 464. 430. 51. 

Evangelium: Johannes 8,42-51
Jesus sagde til dem: "Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud." Jøderne sagde til ham: "Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?" Jesus svarede: "Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden."

Overvældende godt!
I evangeliet taler Jesus om Gud som en Fader. Vi hører at Jesus er udgået fra Faderen og er kommet til os, og at han ærer sin fader, og at vi har al mulig grund til at elske ham. Og til sidst kommer han med dette store løfte: ”Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden!”

Vi kan overvældes af en virkelighed som er så herlig. Vi ser Gud, vores skaber, som en fader, og får lov at være børn, hans børn. Og hans Søn kommer. Guds gave. Han kommer til os og taler.

- Vore tanker går tilbage til, da Guds Søn kom som et barn. Vi ser Betlehems marker for os. Vi ser hyrderne og deltager i deres glæde. ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde. I dag er der født jer en frelser i Davids by.” Han er lige kommet. Og han er også vores frelser!

- Vi ser måske også os selv på et bjerg, hvor Jesus taler og siger: ”Salige er de fattige i ånden.” Salighed og håb vokser som blomster, når han siger sådan. Og i samme prædiken spørger han: ”Hvorfor er I bekymrede for jeres liv? Jeres himmelske far ved, hvad I trænger til! Sådan er det at have Gud som sin far!!

- Eller vi står midt blandt en flok kristne, som har mistet modet og ser døden i øjnene. Ved en kær brors grav. Han blev syg og døde. Men Jesus siger: ”Jeg er opstandelsen og livet!” Og derpå kalder han på den døde Lazarus, og Lazarus kommer ud af graven. Og vi hører Jesus siger til os: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.

Hårde ord
Men skriftlæsningen indeholder også ord, som er konfronterende, skelsættende og vanskelige at holde ud at høre på. For Jesus spørger sine tilhørere: 
”Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre! Og hvorfor kan I ikke høre? Fordi I har Djævelen til Fader.” Derefter beskriver Jesus Djævelen og siger, at Djævelen er en morder fra begyndelsen og en løgner. Og han spørger: 
”Hvorfor tror I mig ikke, når jeg siger sandheden? - Fordi I ikke er af Gud.” 

Nu kaldes der andre billeder frem fra bibelhistorien.

- Vi ser Edens have for os. Vi føres i tanken med tilbage til for længe siden, dengang livet var nyt og menneskene splinter nye. Dengang livet begyndte, sneg en løgner sig ind på de første to mennesker, Eva og Adam. Og løgneren stillede dem et spørgsmål og lirkede ved Guds ord. Løgneren såede en lille tvivl og fremsatte en halv usandhed. Og løgnen tog dem. Dermed var døden kommet ind i verden.

Vi fornemmer en underlig døvhed brede sig mellem Eva og Adam. En fremmedgørelse. De er pludselig fremmede for det, Gud havde sagt. Fremmede for hans kærlighed. Adam giver pludselig sin kære Eva skylden for det, han selv har gjort. Han er ved at skille sig fra Gud og Guds gave. - Og hvad har han så? Han har ingen mulighed for at bevare livet. For vi har det ikke i os selv. En mand kan ikke få børn med sig selv. Vi kan ikke få liv og håb uden Gud og uden fællesskab med dem, som Gud har givet os at leve med i kærlighed og troskab.

Samtidig mærker vi, at det nok slet ikke er så længe siden. For det skete også i vores liv. Og vi mærker, at denne virkelighed kan vokse ud af vore egne hjerter: Døvhed. Bebrejdelser. Isolation. Fremmed­gørelse. Ligegyldig­hed med Guds løfter og Guds vilje. Tanker om, at vore egne vurderinger kan være lige så gode som tydelige ord fra Jesus Kristus. Men hvem er da vor far? Er det djævelen? Har løgneren fået os som sine? Er vi villige til at gøre, hvad han siger? – Det er spørgsmål, Jesus stillede dengang og stiller i dag. 

Modangreb
Ikke så mærkeligt, at tilhørerne dengang gik til modangreb: "Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?" Modangreb er en nærliggende reaktion, når vi ikke kan klare os. Da går vi til modangreb. Vi kender det fra vort forhold til andre mennesker. Modangreb. Vi ser på dem, og hvad de gør. Vi tolker det lynhurtigt. Og vi stikker det i næsen på dem. Så kan de tænke lidt over det og se, om de kan svare. Og hvis de kan svare, har vi mere af sammen slags, som vi kan stikke dem i næsen. Vi kan altid finde noget. For de har mange fejl. De har svage sider, som vi kan udnytte. I familien, i menigheden og i ægteskabet.

Hvor er det dog trist. Hvad skal vi med sådan et evangelium? Det er hård og direkte tale om Djævelen og os mennesker.

Indgreb
Jesus angriber ikke. Han indgriber. Han griber nu ind i deres og vore hjerter med sit livgivende ord. Vi skal høre det, fordi det er den eneste måde at få livet tilbage på. Det er jo den sidste sætning i dag: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.”

Det siger Jesus til dem, som ikke kunne høre, fordi de havde et forhold til Djævelen, og som ikke ville vide af sandheden. Netop til dem taler Jesus. 

Men er det ikke nyttesløst? Giver det overhovedet nogen mening? Jesus har jo selv sagt, at de ikke kan høre. Hvorfor så tale mere til dem. Hvorfor taler han til dem og giver dem dette store løfte? Hvordan hænger det sammen? 

Brorson har fat i det i salmen ”Guds igenfødte.” Onde vi vare og døde som stene, / hårde i hjertet som marmor og stål, / det var din mægtige styrke alene, / som os fik reddet og nå’de sit mål, / lod os ved Ånden i ordet fornemme / Frelserens levendegørende stemme. / Halleluja, halleluja!

Jesus viser os vores virkelighed borte fra Gud – i os selv – og viser os, at der ikke her i verden findes et neutralt sted, hvor vi kan overveje og beslutte os for eller imod Kristus. Dertil er mørket for stærkt. Og det har plads i vores væsen og natur på en måde, så vi ikke kan redde os selv. Men han griber ind. Han griber ind hos de jøder, han taler til, og han griber ind hos os netop nu. 

- Ligesom da jorden var øde og tom, og der endnu ikke var noget liv. Da talte Gud! Mørket og tomheden kunne ikke høre, og alligevel skete der noget uendeligt godt. Gud talte, og der blev lys og liv. Og Gud så, at det var meget, meget godt. Liv i Adams og Evas hjerter. Liv i den døde Lazarus. Liv hos os.

Hans ord gør levende og frelser
Derfor taler Jesus i dag til os. Derfor skal vi gå i kirke. Derfor er andagten og bibellæsningen så alt afgørende for en kristen. For hver eneste af os. Vi får ikke troen ved at holde tænkepauser med os selv. Troen skabes alene af Jesus Kristus, når han taler til os. Og det går han i Bibelens ord, når vi læser det, og det prædikes klart og sandt til os. Derfor behøver vi en menighed, som holder fast ved Jesu ord, så vi også selv kan holde fast ved Jesu ord.

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden." Med en dobbelt bekræftelse lover Jesus os at holde os i live i dag og i morgen og i overmorgen – og for evigt.

Da skal vi aldrig i evighed se døden. For Jesus så døden i stedet for dig. Han drak dødens og dommens bæger. Og nu er det tømt. Derfor er der ingen død og dom til dig. Derfor er vi salige! Det er grunden til, at vi sætter alt vort håb til ham og klynger os til hans ord. Amen.