Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. (Markus 8,6)

Jesus takker for brødene, før han gør noget med dem. Derefter giver han dem til disciplene. På samme måde med fiskene. Han velsigner dem og siger, at de skal dele dem ud.

Her lærer han os at takke og dele.

1. Takke og velsigne maden.
   Maden bliver forvandlet, når vi takker for den. Den bliver velsignet. Og da sluger vi den ikke som om det hele kom fra os selv. Vi er glade. Vi sidder der ved aftensmaden og kigger på mor og far og søskende. Tænk, at Gud har givet mig dem! Tænk, at han giver mig mad!
2. Dele med vore nærmeste og med andre.
   Disciplene delte ud til skaren. Og tænk, der var nok! Hvis de holdt det for sig selv, havde de kun haft nok til dem selv. Sådan også med det, Gud giver os. Hvis vi holder det for os selv, strækker det lige netop til. Vi formår jo at bruge alt det, vi tjener på os selv. Desværre. Men deler vi det med andre, vil der være mere end rigeligt.

Hvem skal vi da dele med? Hvor skal vi dele med andre? I familien! I ægteskabet! I menigheden! I naboskabet! Eller vil vi kun tænke på os selv? Da svigter vi faktisk både os selv og andre og vanærer Gud.

Vor Herre Jesus blev selv fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige (2 Kor 8). Han påtog sig vore synder. Han døde på korset. Han er Livets brød. Og han samler os hver søndag i sin kirke og giver os tilgivelse og fremtid. Han takker for os og velsigner os.