I tro blev den nyfødte Moses holdt skjult af sine forældre i tre måneder, fordi de så, at den lille dreng var dejlig, og de lod sig ikke skræmme af kongens befaling. (Hebræerbrevet 11,23)

Andres tro reddede Moses og mange andre nyfødte drengebørn i Egypten. Moses fortæller i 2 Mosebog 1, at jordemødrene frygtede Gud og undlod at gøre, hvad egypterkongen havde befalet dem; de lod drengene leve.

Sådan blev vi også hjulpet, da vi blev født. Af en jordemoder! Af en læge. … Gud hjalp os gennem andre mennesker. Vi blev ikke aborteret, men fik lov at leve. Se, hvordan Gud bruger mennesker, når han hjælper os!

Moses fortæller, at egypterkongen kaldte jordemødrene til sig og sagde til dem: «Hvorfor gør I det? I lader jo drengene leve!» Men jordemødrene svarede Farao: «Hebræerkvinderne er ikke som de egyptiske kvinder. De er mere livskraftige, og de har født, inden jordemoderen når at komme.» De gav et godt svar.

Men må man godt beskytte mod mord ved at skjule og ikke fortælle, hvor morderne kan finde offeret. JA. I nødværge! I tro. De frygtede Gud. De stolede på Gud. Moses blev holdt skjult i 3 måneder. Hans forældre og søster hjalp! …

Jo, Gud har brugt mennesker, så vi kunne overleve: Mor og far og søskende! Og det gør han også i dag.

Moses mor og far hed Jokebed og Amram. Amram blev 137 år. Han var med ved udfrielsen af Egypten og gik med sit folk gennem Det røde Hav. Forældrene fik lov at se, hvordan Gud frelste sit folk ved deres lille dreng, Moses.

Forældre gør godt mod deres børn i tro. Vi får lov at hjælpe hinanden i tro også denne dag, ligesom vi er bliver hjulpet af Gud gennem andre, som gør så meget godt for os i tro.