Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: «Vi har set Herren.» Men Thomas sagde til dem: «Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.» (Johannes 20,24-25)

Jesus kom påskedags aften til apostlene efter sin korsfæstelse, begravelse og opstandelse. Han sagde til dem: "Fred være med jer!" Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. (v19).

Men disciplen Thomas manglede. Og da de 10 senere fortalte ham, at de havde set Herren, var han skarp i sin kritik: «Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.» (v25)

Hvad mon de svarede ham? Hvordan argumenterede de for deres glæde? Evangelisten Johannes, som selv var til stede, nævner ikke deres svar. Hvorfor mon ikke? Måske fordi de undlod diskussionen med Thomas. De gav ham blot deres glæde og fortalte: "Vi har set Herren." Resten tog Jesus sig af. Sådan fik Thomas troen.

Når vi læser og hører den Evangelie-Bog, som Johannes skrev til os, tager Herren sig også af vores skepsis og tvivl og giver os troen. Om bogen fortæller Johannes nemlig: Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. (v30-31).