…og de gik hen til Johannes og sagde: «Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham.» Johannes svarede: «Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen.» (Johannes 3,26-27)

Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham. (Matthæus 4,11)

Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. (Johannes 2,11)

Jesus og hans disciple var inviteret til bryllupsfest i Kana. Men vinen slap op. Og Jesus forvandlede vand til vin, så bryllupsfesten kunne fortsætte i glæde.

Var der ellers ikke meget andet, som var vigtigere at gå i gang med, nu da Jesus skulle indlede sin store mission?

Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: “Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.” (Lukas 4,17-21)

Frelse er ikke identisk med velfærd. Frelse er ikke, at Gud giver os livsforlængelse, så vi får lidt mere lykke, lidt mere nydelse og lidt flere oplevelser i et forlænget liv.

Da sagde Jesus til ham: «Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.» Den kongelige embedsmand svarede: «Herre, kom med derned, før mit barn dør.» Jesus sagde til ham: «Gå hjem, din søn lever.» Manden troede Jesus på hans ord og gik. (Johannes 4,48-50)

Jesus giver os her en regel, vi kan bruge, når vi skal skelne den kristne tro fra den falske tro. Det er det lille ord ”hvis”, som giver os reglen.  "Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil vi ikke tro."  

Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. (Matthæus 5,20)

“Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? … Jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.” (Matthæus 6,30 og 32)

Vi ved jo godt, at intet menneske kan frelse sig selv, og at Jesus er vores eneste frelser. Det er vi ret skrappe til at understrege i den lutherske kirke.

Men i dagens evangelium advarer Jesus os mod at tænke, at Gud sørger for himlen og saligheden, mens det er vores opgave at sørge for livet her på jorden: klæder og mad.

“Læg ud på dybet og kast jeres garn ud til fangst!” (Lukas 5,1-11)

Jesus møder Simon Peter midt i hverdagens slid. Han vedkender sig hans båd og erhverv. Tag ud og fisk, Simon! Det er ikke forgæves! - Når din Mester og Herre siger, hvad du skal, da er det lige netop det, du skal! 

“Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres. Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes. Salige er I, som græder nu, for I skal le” (Lukas 6,20-21)

Hvad kan fattige, sultne og sørgende mennesker bruges til? Ikke til meget. De har jo selv brug for alt.

Jesus taler til fattige, sultne og sørgende mennesker. Og han gør dem salige, rige og mætte. Ja, de fyldes med den gode latter.

Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: «Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.» Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: «Jeg vil, bliv ren!» Og straks blev han renset for sin spedalskhed. (Matthæus 8,2-3)