Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham. (Matthæus 4,11)

Matthæus viser os, hvad det indebar for Jesus, at han blev menneske. Han blev underkastet de samme vilkår, som vi lever under. Han behøvede mad, hjælp og beskyttelse:  Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen (v1) . Gud Fader førte ham. Og han lod sig føre af sin Fader.  … Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Han oplevede sult, som fører til død. Han blev svækket og tappet for alle menneskelige kræfter.  Og fristeren kom og sagde til ham: «Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.»  (v3). Den Onde, Djævelen, kaldes her ”Fristeren”. I sult på grænsen af døden kom fristeren til ham. Jesus, Guds søn, mødte Djævelen i en situation, hvor han intet havde at forsvare sig med undtagen Guds godhed. Og den satte Fristeren spørgsmålstegn ved.

Vi lever alle i en verden med død og lidelse. Og vi fristes til at fraskrive os Gud og hans omsorg, især, når vi ikke mærker den, og når vi trues på livet. Og det værste, vi da kan høre, er, at Gud er god, bare ikke mod os. For vi har ikke fortjent det. Det er jo sandt.

Men da forkynder Matthæus evangeliet for os. Evangeliet taler stærkt til os, at Guds Søn forstår os og kan have medlidenhed med os, fordi han har prøvet alt dette. Og han gik i døden og bar vor skyld. Og derfor har vi Guds nåde og tilgivelse. Jesus Kristus døde og opstod for os.

Det gør os stærke overfor fristeren, når han vil frarøve os Guds godhed. Jesus Kristus vinder! Han er hos os med løftet om evigt liv og Guds omsorg i dag. Han er hos os i den hellige nadver. “Og se, engle kommer og tjener os! (v11)”