Herre, om morgenen hører du min stemme, om morgenen fremlægger jeg min sag og spejder efter svar. (Salme 5,4)

Tænk! “Om morgenen hører du min stemme, HERRE!” Om morgenen hører Gud min bøn og min sang. Han hører, at jeg er bekymret og ængstelig for det, der vil møde mig i dag. Han hører og ser også, hvis jeg går ud i dagen med krum hals. Han hører min stemme! Det siger David. Og Davids ord blev ved Helligånden Guds ord til os. Derfor ved vi, at Gud hører sine børns bøn. Men vi ved det endnu mere sikkert, fordi Jesus lærte os at bede således:  “Vor Fader, du, som er i Himlene, helliget blive dit navn, komme dit rige…”

Det andet David nævner, er også vigtigt:  “Om morgenen fremlægger jeg min sag…” Vi må gøre som David: Fremlægge vores sag. Altså nævne for Herren vore bekymringer og ængstelige tanker ved dagens begyndelse. Det tager måske fem minutter eller ti? Men hvor er det godt at gøre det. Fremlægge. Folde ud. Fortælle. - Og de dage, hvor vi er klar til at gå i gang med krum hals og næppe har tid til morgenbøn, kunne det være endnu mere nødvendigt at fremlægge vore dristige planer for vor Herre. For måske er det, vi har sat os for, ikke til gavn for familien, for arbejdskammeraterne, for børnene, for os selv eller for vore søstre og brødre i menigheden?

Det tredje, David nævner, er:  “…og spejder efter svar.” At spejde efter er at undersøge og bruge tid, så vi opdager svaret fra Gud. Derfor er jeg ikke klar til at gå ud i dagen, før jeg har spejdet efter svaret og fundet det. Og han har givet mig sit ord, Den hellige Skrift. Dér svarer han mig. Jeg vil lytte til Guds stemme. Måske han har et svar ind i min modløshed eller mit overmod i dag. Derfor læser jeg et afsnit i Evangelierne, Salmerne, hos Moses eller hos Profeterne. Jeg vil vil spejde efter hans svar.

Tak Herre, at du hører min stemme om morgenen!