I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: «Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!» ... Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet,  og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: «Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!» (Matthæus 3,1-2 og 16-17)

Det om dåben i Matthæus 3. Igen siger Matthæus:  ”Og se!" Denne gang skal vi se himlen åbne sig! Tænk at leve i nærkontakt med Gud Fader under en åben himmel. Er det virkelig muligt?

Svaret er først:  Nej, desværre! For vi mennesker har ødelagt det for hinanden og for os selv på grund af vore synder. Himlen er lukket. Himmeriget er langt borte!

Men svaret er også et stort  Ja! For Gud har givet os sin Søn. Og Johannes Døber forkynder:  ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” (v2). Så er Himmeriget altså kommet nær. Og Matthæus fortæller, at  Jerusalem og Judæa og hele Jordan-egnen drog ud til Johannes Døber og blev døbt af ham (Johannes Døber), idet de bekendte deres synder (v5-6). Sådan kom Himmeriget til dem. Gud tilgav dem. Så var alt vel. Alt! Ikke fordi syndsbekendelse og vand i sig selv er noget særligt, men fordi Gud stod bag tilgivelsen og vand-dåben.

Det ved vi, fordi Guds Søn, Jesus Kristus, kom til Jordan og blev døbt. Matthæus fortæller:  Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet,  og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: «Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!»

Derfor er det en stor, stor gave at være døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Her åbner Himlene sig over os. Faderen siger: Det er mit barn, som jeg elsker! Og Helligånden kommer over det fortabte menneske i dødens verden. Og Jesus vil være med dette menneske alle dage. (Matthæus 28,19-20).