Jesus sagde også til disciplene: «Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort." (Lukas 16,1)

Jesus fortæller en lignelse om en ødsel forvalter og hans herre i forlængelse af lignelsen om en far, som ødsler formuen bort på en af sine sønner (Lukas 15 og 16). Da sønnen kommer hjem efter at have soldet arven bort, giver hans far ham alle en søns rettigheder tilbage. Hvor uforsigtigt og tåbeligt! På samme måde i lignelsen om en ødsel forvalter. Jesus fortæller, at "Herren roste sin godsforvalter for at handle klogt."

Det er klogt at ødsle Guds formue bort på de mennesker, Gud har skabt og ejer, og som skylder ham lydighed og ære, lige meget, om de har fortjent det eller ej. Det var, hvad Jesus brugte sit liv til. Han, som var rig, blev fattig, for at vi skulle blive rige! Gud fader sagde om ham: ”Det er min elskede Søn, i ham har jeg velbehag.” Han roste ham for det.

Jesus ødslede Guds kærlighed bort på alle os, som står i gæld til Gud. Det kostede ham livet. Men sådan blev han ven med mennesker, han siden skulle møde i Paradis og være sammen med i evigheden.