"Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er." (Matthæus 22,15-22)

"Kejserens rige" er det samfund og land, hvor vi lever. Der skal vi give enhver, hvad vi skylder dem. Vi bestemmer ikke selv, hvad vi skal yde, eller hvad vi skylder. Det bestemmer øvrigheden. Derfor kan og skal en kristen påtage sig borgerlige pligter i samfundet. Øvrigheden sætter din dagsorden i hverdagen!

På samme måde sætter din ægtefælle, dine børn og din næste dagsorden for dig. Du kaldes til at leve i kærlighed over for dem. Kom dem i forkøbet med kærlighed.

"Guds rige" er nådens, troens og herlighedens rige. ”Giv GUD, hvad Guds er!” Gør det i bøn, gudstjeneste, Jesus forklarer i bjergprædikenen:  Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet giver jer i tilgift.  

Det er et rige, hvor du bliver løftet op og får ufatteligt store rettigheder og gaver. Du kan bede til din Almægtige Skaber, og han hører dig. Han elsker dig. Hans Søn blev en tjener for dig. Han er rede hver eneste dag til at være din Herre og din Tjener på én og samme tid. Han er HERRE i nådens rige. Og han regerer også over den verdslige øvrighed. Den er indsat af ham.

Først og fremmest giver Gud borgerne i sit rige syndernes forladelse. Jesus fik navnet Jesus, fordi han skulle  “frelse sit folk fra deres synder”. Kongen - den øverste - hang på et kors for vore synder og bad “Fader, tilgiv dem!” Det er her, vi lærer, hvad der er Guds, og hvad vi skal give ham: Giv Gud din skyld, din synd og dine nederlag. Han tager imod al din elendighed. Giv ham dine bønner. Giv ham din tomme og hule tro. Og søg ham i Ordet. Guds rige er et evigt rige. Han henter sine døbte og troende ind i herlighedens rige gennem dødens port.