Da han [Jesus] så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: «Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.» (Matthæus 9,35-38)

Apostlen Matthæus fortæller, hvordan Jesus så på folkeskarerne: De var  vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Det er vores situation, når vi ledes af det, vi hører hos os selv, og af folkestemningen. Da ligner vi jo får, som ikke har nogen hyrde. Får er ude af stand til at beskytte sig selv mod ulveangreb. Det gavner dem ikke, at de er mange. Det nytter heller ikke, at de lader sig lede af hinanden. Når de rammes af frygt, løber de på må og få.

Jesus så, at folkeskarerne var vanrøgtede. For de skriftkloge og farisæerne, som skulle vejlede folket med Moses og Profeternes løfter om Messias, havde kun ét budskab: Regler og påbud. Derfor var folkeskarerne forkomne.

Når vi overvejer, hvordan vor tids ledere og autoriteter vejleder, ser det nok ud på samme måde.

Jesus så det og sagde til disciplene:  "Høsten er stor, men arbejderne få. Bed Høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst!" Og ikke længe efter sendte han 12 apostle ud for at prædike og helbrede. Sådan fik folkeskarerne troen på Jesus. Han blev deres hyrde. Han vejledte dem med sin undervisning. Han tog sig af dem og gav dem tilgivelse og tryghed.

På samme måde i dag. Evangeliet samler vanrøgtede og forkomne mennesker hos Jesus Kristus. Han vejleder os med sit ord. Han tilgiver os alle vore synder. Han er midt i fåreflokken og giver os sit legeme og blod i nadveren. Det gør tryg og giver håb.

Bøn:  Herre, lad evangeliet bryde gennem vor kulturs falske budskaber om lykke. Du har skabt os. Du sendte din Søn som vor Hyrde. Led os med dit ord.