"Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?"

Præster og levitter stillede dette spørgsmål til Johannes Døber. De havde nemlig fat i noget, som de fleste kristne i Danmark typisk har glemt: at kun Gud kan tilgive mennesker deres synder. Og at der skal et offer til, for at vi mennesker kan få syndernes forladelse. - Det er glemt og gemt bort langt ind i kristenheden, så man taler om tilgivelse, som om det var det letteste af alt, og som noget man endog kan sige sig selv.

Men sådan så jøderne ikke på det. Derfor mente de, at Johannes måtte være Kristus selv, hvis han døbte mennesker til syndernes forladelse.

Johannes svarede: ”Midt iblandt jer står en, I ikke kender” (Joh 1,26). Det var ham, Johannes pegede. Og han fortsatte: ”Se Guds lam, som bærer verdens synd!” (Joh 1,29).

Og han giver os baggrunden for, at han døber med disse ord: ”Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. … Han er Guds søn” (Joh 1,32-34).

Johannes døbte altså, fordi Gud havde sagt, at han skulle, og fordi han, som bar verdens synd og bragte det offer, som er nødvendigt, for at vi kan få tilgivelse, stod midt iblandt dem. Johannes’ dåb virkede syndernes forladelse på grund af Jesus, og fordi han døbte på Guds befaling.

På samme måde med os. Når nogen spørger: ”Hvorfor døber I?”, kan vi svare: Fordi Jesus har befalet os at døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Han har jo selv sagt: ”Gør alle folkeslag til mine disciple, Idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!” Og dåben fortsætter med oplæring: ”Og idet I lærer dem at holde alt det, jeg har befalet jer! Og se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.!” Og da ved vi, at han er hos os indtil verdens ende. Det har han jo lovet. (Matt 28,19-20).