Halv eller hel hvile?

Uge 47, 18.–24. november 2024

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.” (Matthæus 11,28-30)

Der er brug for hvile, når du er træt efter vel udført arbejde! Men også og især, når du er træt efter hårdt slid, hvor det meste eller alt mislykkedes! Der er brug for hvile i sygdom og smerte. Og der er brug for hvile, når fremtids-udsigterne er dystre og fortsat arbejde ser ud til at være nyttesløst!

Men hvilen er kun halv, hvis vi efter hvilen står tilbage med de samme problemer. Tænk, hvis vi kunne hvile og efter hvilen få at vide, at en anden har overtaget ansvaret og sørger for os. Og hvis han samtidig sagde: "Gå bare tilbage til arbejdet. Jeg er hos dig og gør arbejdet let for dig. Og jeg velsigner dig uanset hvad!"

Men sådan er evangeliet! Hør det på søndag!

Herre Jesus! Giv os hvile hos dig – også denne sidste søndag i kirkeåret.