Dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: “Hvem er du?” (Johannes 1,19)

Hvem er du?
Præster og levitter var sendt ud for at spørge Johannes Døber. For de forventede Messias' komme. Mange drog ud til Johannes ved Jordanfloden og blev døbt. Håbet vågnede. Troen blev levende. Hvem er han? Er han profeten, som skal komme, før Messias kommer? Eller er han måske selveste Messias (Kristus)? - Når noget så stort sker, står der nogen bag. Kommer Gud nu og frelser sit folk? Derfor spørger de ham, som prædiker og døber ved Jordan: ”Hvem er du?”

Hvem er jeg?
Sådan en forventning er desværre ikke udbredt i vores tid. Der bliver ikke spurgt meget efter, hvor Frelseren er. Det spørgsmål, som oftest stilles, er snarere: ”Hvem er jeg?” Nutidens spørgsmål vender indad. Hvor kommer jeg fra, hvor går jeg hen? Rodløshed, rådvildhed. Man eksperimenterer med sit eget liv og med andres for at få svar. - Vi går måske med en forestilling om, at vi moderne mennesker har større viden om mennesket, end man havde i tidligere generationer. Men personlig usikkerhed er ikke blevet mindre af den grund. Tværtimod! Måske fordi psykologer og læger også selv leder efter svar!

Hvem er Kristus?
Da er det godt, at fokus bliver rettet på Kristus! Hos ham vokser håbet frem. Ørkenen blomstrer. Den kristne dåb og bibelsk prædikenen om Guds tilgivelse genvinder sin betydning blandt kristne. Det er befriende at vi stiller spørgsmålet til Jesus Kristus: "Hvem er du? Og hvor er du?" Evangeliet svarer og giver ro i tanken, trøst i hjertet og glæde til at leve. Når vi kender Jesus som Kristus bliver der Kristus-fest. Hyrderne fandt ham i krybben. Vi finder ham i Evangeliet og i Dåbens og Nadverens sakramenter.