… og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde ... (Lukas 4,16-20 ) 

Vi er til gudstjeneste i Nazaret. Oplæsning fra Skriften og prædiken var hovedsagen i synagogegudstjenesten. Og det blev også hovedsagen i den gudstjeneste, som Jesu disciple har holdt fast ved siden hans død, opstandelse og himmelfart.

Jesus sagde i sin prædiken dengang: “I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.” Når der læses op fra Bibelen, og når der prædikes om Jesus, sker der noget med os. Jesus udråber frihed for fanger, så de bliver sat fri. Han udråber syn for blinde, så de ser. Ligesom da Gud skabte verden, hvor Gud talte, og så skete det, sådan også når Gud frelser os fra synd og død. Han gør det ved sit magtfulde ord. Men ikke kun sådan. Han kommer også og bliver menneske. Han træder i vort sted.

Det, han siger til os, det gør han på sig selv. Han blev selv fattig, han blev selv fanget, han blev undertrykt. Han blev forkastet og ringeagtet. Han døde og opstod. Og i prædiken taler han det ind i vores ører, så det går i opfyldelse hos os. Ind i vore hjerter og liv. Undfanget ved Helligånden. Herrens Ånd over ham. Født af en jomfru, pint, korsfæstet, død og begravet. Og alt dette skete med ham for vor skyld. Han blev som os. Han levede for os. Han døde den død, vi havde og har fortjent at dø. Han led straffen. Det er virkelig sket.

Og nu fortæller han os det med Evangeliets herlige ord. Han river os ud af fængslet, ud af skylden, ud af døden og fattigdommen. Han gør det lige nu, mens han taler til os. Ordet går i opfyldelse i deres ører. Og i vore ører. Nu, mens vi hører.