Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: «Jeg tørster.» Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. (Johannes 19,28-29)

Natten op til langfredag blev Jesus pisket. Soldater hånede ham. De korsfæstede ham, og han led tørst på korset. Evangelisterne fortæller, at de, som gik forbi, sagde spottende: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse." Og nogle råbte: "Stig ned af korset, hvis du er Guds søn, så vil vi tro dig." Det var en fristelse. Han havde jo magt til at stige ned af korset og undgå at bære den straf, vi skulle have båret. Man han modsod fristelsen.

Det var den samme fristelse, Jesus havde mødt, da han var i ørkenen i 40 dage. Dengang sagde Djævelen til ham: ”Hvis du er Gud søn, så sig, at stenene skal blive til brød!” Men Jesus modstod fristelsen og svarede: "Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund!" (Matt 4,4)

Vi har brug for at huske på Jesus, når vi møder modgang og fristelse. Husk på ham, når du fristes til "stige ned af korset" og leve i verden uden Gud.

Jesu hjælper os til at bede: "Led os ikke ind i fristelse!"