Søndagens tekst

Bibeltekster er faste læsninger og prædiketekster ved gudstjenesten. Kirken har to tekstrækker med læsninger til hver gudstjeneste fra Det gamle Testamente, brevene i Det Nye Testamente og prædiketeksten fra et af evangelierne.

Seneste andagt

Omsorg for to spurve

Ugens andagt 13.-19. juli 2026

Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. (Matt. 10:28-31)

Jesus talte sådan til sine apostle, da han sendte dem ud i opgaver, som ville medføre lidelse og afsavn, ja, endog død. 

København

søndag, 2. aug 2026 kl. 10:00
Martinskirken

Aarhus

søndag, 2. aug 2026 kl. 16:30
Gratiakirken

Fællesarrangementer

Den Evangelisk-Lutherske Frikirke er en sammenslutning af evangelisk-lutherske frimenigheder i Danmark, der blev stiftet i 1855 som den første lutherske kirke udenfor folkekirken. 

Kirkesamfundet er baseret på den evangelisk-lutherske tro og bygger på Bibelen som Guds troværdige ord, det præger menighedernes gudstjeneste, liv og mission. 

I Bibelen forkynder Gud for os mennesker, at Evangeliet hans betingelsesløse tilgivelse, som gives til alle mennesker på grund af Jesu stedfortrædende lidelse, død og opstandelse. Det menneske, som tror og bliver døbt er kristent. Troen er Helligåndens gave, som han giver gennem evangeliets forkyndelse og den hellige dåb (også til spædbørn). Nadverens brød og vin er Jesu sande legeme og blod, som giver syndernes forladelse og forener med Kristus. I følge luthersk tradition bekendes troen med den apostolske trosbekendelse. Troen er forklaret og udlagt i den lutherske kirkes øvrige bekendelsesskrifter. Kirkens præster lover i præsteløftet at holde sig til Bibelen og kirkens trosbekendelse. Kristen oplæring, undervisning og sjælesorg er nødvendig, for at såvel menigheden som det enkelte medlem kan bevares mod falsk lære og liv i en sand tro til evigt liv.

Som frikirke er den uafhængig af politisk indblanding i kirkens arbejde, som alene er menighedens ansvar.