Johannesevangeliet 1,19-28

ADVENT - Glæd dig nu!

Skal vi ikke vente mere?

"Midt udi mørket og jordens kuld', medens vor sol er ved at dale, stiger vor Herres op som jul, bli'r det Skt. Hans i himlens sale. Så kommer jul!" - Med 4. lys tændt er der ikke mere at vente. Nu står julen for døren!

Men kommer den ind? Glæden, freden og Guds velbehag? Det, profeter og engle i Bibelen forkynder så store ord om? Er der kød på de ord? Er der grund til at glæde sig nu? - JA! skriver jeg med store bogstaver på skærmen: JA! - For Jesus er kommet. Som der var profeteret: "Herren kommer, Gud med os!" - JA! I Jesus er han midt iblandt os.

"Ordet er blevet kød," siger evangeliet. Og det betyder på en underfundig måde, at han er dér, når der prædikes og holdes dåb i hans navn. Her er Gud med os; som ordet, der går ind i vore ører, og som vandet dækker os i dåben. Jeg tænker på Katekismen, der siger, at "vandet er indesluttet i Guds ord". Sådan er han som barnet i krybben indesluttet i mit kød. Og gennem ordet og dåbens vand lukker han sig ind i mig og omslutter mig!

4. søndag i advent vil jeg gå i kirke med mine spørgsmål - som jøderne, der siger: "Vi skal have svar!" - Jeg vil glæde mig til en prædiken, der viser til dåben og siger: "Midt iblandt jer er han."

Endelig vil jeg glæde mig til at synge Kingos pragtfulde salme, DS 74:
1. Op, glædes alle, glædes nu, med fryd opfylder sind og hu
i Herren eders glæde! Thi Jesus han er nu så nær
og vil, fordi han har os kær udi vort kød sig klæder.
2. Bort sorg, og krænk ej mer vort sind! Guds glæde lukker vi nu ind,
at vi kan Jesus favne; i ham har hjertet fred og ro,
i ham vort håb, vor bøn og tro skal glæden aldrig savne.
3. Din fred, o Gud, som overgår alt det, som sind og sans formår,
vort hjerte så bevare i Kristus Jesus, at vi må
så stor en juleglæde få, som aldrig kan bortfare.

Så er der virkelig også grund til at tænde hele kransen og glæde sig hver dag - særligt i denne uge!

Vagn Lyrstrand