ADVENT stadig - Vent stadig!

Skal vi stadig vente?

"Ind under jul, hvor er det trist..." når en strofe mig. Det andet lys er nu også er brændt ned. Og sangens spørgsmål bliver nærgående: "Når kommer jul? Kommer ej jul?" - Som voksen og præst er det ikke, fordi jeg synes, det går for langsomt. Tværtimod! Men midt i travlheden kan jeg mærke mørket tæt på: Hvad er det, vi venter og håber som kristne? År efter år. Bliver det til noget? Kan vi stadig opretholde troen?

"Jooh..." ser jeg mig endnu engang skrive på skærmen. Jeg vil gerne rette det til et stærkt "JA!" Jeg ser øjnene, der rettes mod mig på prædikestolen. Mange har hørt det igen og igen. Jeg forkynder det også igen og igen. Og hvad sker der så? - Havde det så bare givet fremgang! Men når det går modsat; når der til og med er frafald; når modstanden er tydelig; når kristne har det svært... Og som en konfirmand sagde til mig: "Hvorfor skal det være så svært?" Hvad skal vi da tro og håbe?

Da tænker jeg på Trosbekendelsen om Helligånden, som Katekismen forklarer: "... at jeg ikke af egen evne kan tro... men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet..." - Og jeg må høre evangeliet igen og igen!

3. søndag i advent vil jeg gå i kirke og bede som Johannes? disciple: Er du den, der skal komme, eller skal vi vente en anden? - Spændt vil jeg i evangeliet høre Jesu svar: "Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, som ikke forarges på mig."

Jeg vil glæde mig til Grundtvigs "Blomstre som en rosengård" DS 60. Og med menighedens støtte vil jeg synge det ind i mig til ny forventning:
Herren kommer, Gud med os, troen på ham bier,
byde skal han fjenden trods som sit folks befrier;
alt betales på ét bræt: fjenden sker sin fulde ret
folket dobbelt nåde.

Dette uforventelige "dobbelt", som Katekismen forklarer om Helligånden: ?I den kristne menighed forlader han daglig al synd rigeligt, og vil på den yderste dag opvække mig og give mig samt alle troende evigt liv.?
Det er da værd at vente på, ikke?

Vagn Lyrstrand