Johannesevangeliet 1,19-28

ADVENT igen - Men vent

igen!

Kan vi vente mere?

Det første lys er brændt ned. Nogen kan ikke lide det og sætter et nyt lys på. Andre tænder alle lys fra starten og siger: "Hvad skal vi vente på? Julen gælder da hele året! Kan vi så ikke være glade altid?"

"Jooh..." svarer jeg min spørgende skærm; igen lidt vemodigt. For mit første lys er altså brændt. Jeg synes, det går tæt på: Forventninger, som ikke blev indfriet... Glæde, der blev brændt af som det første lys... Kan jeg vente mere...? - "Mon jeg kan blive glad igen?" spurgte én i en svær situation. Flere spørger, jo flere adventslys, der brænder ned. Julen kommer tæt på med sine forventninger og minder om glæde. Kan jeg glæde mig igen?
Tanken arbejder i mig, om jeg kan gøre noget for andres glæde i denne tid. Måske særligt for ensomme og gamle? Måske for unge, der bor alene og leder efter barndommens juleglæde? Hvad med en advent-eftermiddag med advent- og julesange - og æbleskiver og en god middag?

Jeg kommer i tanke om salme-strofen "... lad julesorgen slukkes". Og jeg er med. Nedtrykthed og bekymring kan særligt gribe mig i denne tid. Alle de forventninger jeg har inden i mig. Hvordan skal julen gå?

Da kan jeg fange glæde igen ved Trosbekendelsen, der siger om min opstandne Herre, at "han skal komme igen," som Katekismen forklarer: "... for at jeg skal være hans egen og i hans rige leve under ham og tjene ham i evig retfærdighed, uskyldighed og salighed, ligesom han er opstået fra de døde, lever og regerer i al evighed. Det er vist og sandt."

- Så venter jeg med glæde igen.

2. søndag i advent glæder det mig midt i livets trængsel at høre evangeliet: "Ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig." - Det glæder mig, at han vil komme og tage mig til sig.

Og jeg vil synge med Grundtvig, DS 229:
Rejs op dit hoved, al kristenhed! opløft dit øje, slå ej det ned!
i Himlen har du hjemme; der er dit hjerte, der er din skat,
derfra han kommer med æren brat, hvem du kan aldrig glemme.

Og jeg tænker: Skulle jeg glemme, så glemmer han ikke mig. - Derfor venter jeg igen med glæde.

Vagn Lyrstrand