ANDAGT
|
 |
| Johannesevangeliet 1,19-28 |
Hvad venter vi?
Vi ved det godt. 1-2-3-4... kransen er sluttet. Og vi er dér: Festen, hvor vi vil være glade. "Men vent! Et lys ad gangen: Hvad er det, du venter dig af glæde? Hvad er det at være glad? Hvornår er du glad? Det er jo det, du gerne vil: Være glad! Ikke?"
"Joooh..." dukker svaret langsomt op på min computer-skærm. Jeg synes, det går tæt på. Det borer sig ind til mit inderste: Hvad gør mig glad? Hvad venter jeg i advent? - Jo, et julekort fra en god ven. Eller fra én, jeg ikke ventede. Det glæder. Måske jeg selv skulle skrive - til en ven og til én, der ikke venter det. En invitation til en hyggeaften hos nogen, der gør lidt ud af det - og af mig. Det gør også glad. Kunne jeg mon selv gøre en anden glad? - Idéerne stiller sig i kø. Og jeg tænker: Glæde dumper ikke bare ned. Jeg bliver glad ved at modtage! Men gør jeg det ikke også ved at give? Det glæder mig at blive værdsat, lyttet og spurgt til! Fællesskab og andres kærlighed gør mig glad. Gør det ikke også glad at vise det til andre?
"Men dybest set er mennesket ensomt," sagde én til mig. Det har jeg tænkt over. Tænkt, at den anden måske var ensom og spurgte efter mig. For at blive glad måske? - og for at gøre mig glad?
På mit bord ligger programmet for en ung weekend. 9 ansigter og temaet: "Hvem er jeg?" Men det gør ikke bare glad. Jeg er fanget af meget, som ikke gør mig glad for mig selv. Jeg kender også ensomheden...
Da fanger jeg glæden ved Trosbekendelsen: "Jeg tror på Gud Fader, himlens og jordens Skaber," som Katekismen forklarer: "Dvs jeg tror, at Gud har skabt mig." Derfor er jeg mig. Jeg lever, fordi Gud elsker mig!
På søndag i advent glæder det mig at høre evangeliet: "Se, din konge kommer til dig!" - Han deler alt med mig - som en brudgom med sin brud. Og med glæde vil jeg synge med Paul Gerhardt, DS 73:
Jeg lå i bånd og fængsel, da førte du mig ud;
jeg stod i spot og trængsel, da tog du mig til brud;
for mig at få ophøjet, du bar min skam og brøst;
hvad du så tungt har pløjet, er mig en evig høst.Det venter jeg til advent.
Vagn Lyrstrannd
