Menighed og præst

Guds åbenbaring i Jesus Kristus, som er givet os i Gamle og Nye Testamentes kanoniske skrifter. Vi tror, at de er Guds inspirerede og ufejlbare ord og den kristne kirkes rettesnor for tro, lære og liv.

Vi bekender os til den kristne kirkes oldkirkelige bekendelsesskrifter, Den Apostolske-, Nikænske- og Athanasianske Trosbekendelse og samt de øvrige beken­delses­skrifter i Konkordiebogen fra 1580, fordi bekendelsen her er i overensstemmelse med Bibelens lære.

Helligånden har kaldet os ved evangeliet og genfødt os i dåben. Herren giver os sit legeme og blod i den hellige nadver. Gud kalder os til indbyrdes omsorg og mission.

Jesus Kristus valgte 12 mænd som apostle. Han oplærte dem og sendte dem ud for at prædike. Efter sin opstandelse sendte han dem ud i verden for at gøre alle folkeslag til Jesu disciple ved dåb og oplæring.

Han har givet sin kirke nogle til at være apostle og profeter, andre til at være evangelister, hyrder og lærere (Efeserbrevet 4,11). De indsættes i deres tjeneste af Helligånden: "Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod." (ApG 20:28)

Derfor tror vi, at hyrde­embedet er indstiftet af Gud, og at Gud kalder gennem sin menighed, vejledt af Helligånden. Vi forpligter os til at sørge for vores præst, bære og støtte ham med forbøn og trofast deltage i kirkens gudstjeneste og bære med på menighedens byrder.

Fra kirkens forfatning:

I dette kirkesamfunds menigheder kan kun den forvalte det hellige præsteembede …

• som har gennemført et grundigt teologisk studium
• som har en ret erkendelse af Guds ord
• som anerkender og antager den i § 2 anførte trosbekendelse som overensstemmende med Guds ord
• som af menigheden er kendt som rettroende og dygtig til at prædike og undervise
• som fører et kristent liv, som en Guds ords tjener bør
• som af menigheden under Helligåndens vejledning er kaldet til embedet
• og som er ordineret af en ordineret ordets tjener

Præsteembedet kan kun overdrages til mænd i henhold til 1 Kor 14,34 og 1 Tim 2,12

Præsten er forpligtet til…

• at forvalte sit hellige embede i overensstemmelse med Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter
• at leve, som en Guds ords tjener bør (1 Tim 3,1-7; Tit 1,7-9) 
• at prædike, undervise, irettesætte og opmuntre, forvalte sakramenterne i menigheden og således fremme det åndelige liv (2 Tim 4,2; Joh 20,23)
• med tålmodighed at udføre sine pligter både privat og offentligt.
• Præsten har ansvar for, at der føres protokol over kirkelige handlinger: dåb, konfirmation, vielse og begravelse, således at disse til enhver tid kan attesteres.

Menigheden lover præsten kærlighed og lydighed i præstetjenesten og imødekommelse af de rettigheder, som Guds ord tilsiger ordets tjenere (Gal 6,6).

• Menigheden forpligter sig til i overensstemmelse med Guds ord efter evne at sørge for præstens løn, så han kan vie sit hellige embede al sin tid.
• I tilfælde af at præsten enten fraviger kirkesamfundets bekendelse, ikke lever som en Guds ords tjener bør eller forsømmer embedets pligter, har menigheden pligt til at formane ham, og lader han sig herefter ikke irettesætte, har menigheden myndighed til at afsætte ham efter rådslagning med kirkerådet.